Økonomi

Hvad koster et skoleår på Fjordvang?

Ugeprisen er i skoleåret 2024/25 på 2.725 kr.

I opholdet er alt indregnet – materialer (inden for rimelighedens grænse), bøger, rejser m.m. Der vil ikke komme yderligere regninger (bortset fra hestehold).

Staten giver i skoleåret 2024/25 fra 674 – 1.399 kr. pr. uge. Støtten beregnes på grundlag af husstandens indkomst opgjort i 2022 korrigeret for evt. søskende under 18 år. Der kan eventuelt søges om supplerende kommunestøtte hos hjemkommunen.

Efterskoleforeningen har lavet en ”betalingsberegner”, der kan udregne, hvad staten støtter med og, hvad dine forældre selv skal betale.

Tilmeldingsgebyr

Når du har besluttet dig for, at dit barn skal gå på Fjordvang Efterskole (indmeldelse og besøg), sender vi en opkrævning på tilmeldingsgebyr på 1.500 kr., som skal indbetales inden for 14 dage, hvis pladsen ønskes fastholdt.

Gebyret indgår ikke i skolepengene og tilbagebetales ikke ved evt. framelding efter 1. september året inden skolestart.

Skolen sender en skriftlig bekræftelse på indmeldelsen, når gebyret er betalt.

Lommepenge

Lommepenge – både i dagligdagen, ved arrangementer ude af huset og på rejser – er for egen regning.

Da der altid er mulighed for frisk frugt og brød mellem hovedmåltiderne, er det begrænset, hvor mange penge, dit barn skal bruges hos den lokale købmand.

Depositum

Inden skoleårets start indbetales et depositum på 2.500 kr. den 1. februar samt a conto skolepenge 3.000 kr. den 1. juni og den 1. august. Depositum modregnes i egenbetalingen ved skoleårets slut.

Egenbetalingen kan beregnes på www.efterskole.dk.
Husk at vælge det rette skoleår.

Hest på Fjordvang

Opstaldning af heste koster i skoleåret 2024/25 525 kr. pr. uge.

Hertil kommer omkostninger til dyrlæge, beslagsmed og lignende.

Økonomiske vilkår ved tilmelding

Ved betaling af indmeldelsesgebyr sikres dit barn en plads på Fjordvang, og samtidig indestår underskrivende forældre/værge for skolens skadesløsholdelse for omkostninger, som elevens ophold eller afbrydelse af dette måtte medføre.

Jeg har det grineren og prøver mig selv af

Arthur, elev i 10Global

Se filmen om Fjordvang

Nuværende og tidligere elever fortæller om deres efterskoleår

Det bedste år i dit liv venter på dig

Et efterskoleår på Fjordvang bliver det bedste år i dit liv. Oplev vilde udfordringer, afslappende hyggestunder, kærlighed, nye venskaber, verdensklasse lærere, topfaciliteter og ikke mindst et intenst efterskoleliv med oplevelser og venner for livet.

Hvorfor vælge Fjordvang?

  • Du bliver klar til en gymnasial eller erhvervsrettet uddannelse
  • Vores undervisning tager afsæt i din faglige interesse
  • Du bliver en del af stærkt fællesskab
  • Vælg mellem 7 forskellige og fede linjefag
  • Du udvikler dig fagligt og som menneske
  • Du lærer at tage stilling og bliver selvstændig
  • Vi har fokus på læring og værktøjer
  • Du bliver bevidst om dine styrker

Skolens kontor

Fjordvang Efterskole
Velling Kirkeby 48
6950 Ringkøbing

kontor@fjordvangefterskole.dk
97 32 16 88, lok. 1
Vi træffes på telefon i tidsrummet 8.00 – 14.30

SE-nr./CVR-nr. 37 53 39 12
EAN-nr. intet, skolen er en selvejende institution
Bank: 7670 – 2053168
Elevbank: 7670 – 1576763

Besøg os og hør om efterskolelivet på Fjordvang

Besøg os