Andreas

Andreas fortæller om sit efterskoleår på Fjordvang

Andreas Thomsen – Årgang 23/24 – fortæller om sit efterskoleår på Fjordvang.

Hvorfor valgte du Fjordvang?

Jeg valgte at komme på Fjordvang Efterskole, fordi jeg havde brug for en ny start på mit skoleliv. I folkeskolen havde jeg det svært. Jeg blev drillet og havde ikke så mange venner. På Fjordvang er det helt anderledes. Lærerne er meget gode til at hjælpe mig og tage højde for min ordblindhed, og så har jeg bare fundet ud af, at jeg er god nok gennem de mange nye venskaber, jeg har fået.

Hvad er dine linjefag?

Jeg har Outdoor og Boldspil. Jeg elsker at dyrke al slags sport som fodbold og badminton. Men alt med en bold er faktisk sjovt. Jeg kan godt lide, at du på Fjordvang ikke behøver at være virkelig god for at være med. Her er plads til alle uanset niveau. Vi hygger med at spille, selvom det selvfølgelig er sjovest at vinde.

Dit yndlingssted på efterskolen?

Jeg har to steder. Det ene er opholdsstuen, hvor der er masser af brætspil, bordfodbold og et poolbord. Det andet er hallen, som vi må bruge, lige når vi har lyst. Begge steder sker der altid noget. Der er nogle at være sammen med og altid et godt fællesskab.

Hvordan er kammeratskabet på Fjordvang?

Kammeratskabet er godt. Du kan snakke med alle og komme til hvem som helst, hvis du har brug for at snakke. Den åbenhed kan jeg godt lide.

Hvad har Fjordvang givet dig med i rygsækken?

Jeg var meget usikker i starten. Men jeg har udviklet mig meget. Jeg har fået troen på mig selv, og at jeg godt kan. I matematik er jeg gået fra at få 02 til 7- og 10-taller. Det er jeg virkelig stolt af, og jeg er meget taknemmelig for al den hjælp, lærerne har givet mig.

Din bedste oplevelse på Fjordvang?

Der har været virkelig mange. Men en af de bedste var den aftensamling, der blev flyttet ned til fjorden. Vi hyggede og snakkede sammen i mange timer. Det var en god dag.

Hvorfor skal unge vælge Fjordvang?

Jeg vil sige, at du skal vælge Fjordvang Efterskole på grund af især fællesskabet og lærerne. De vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig, og så tilpasser de undervisningen, så du får en pause, hvis du har brug for det. Ja, og så er fællesskabet bare godt. Du får nye venner. Det kan slet ikke undgås.

Facts

Navn: Andreas Thomsen
Årgang: 23/24
Bor i: Middelfart
Bedste minde: Aftensamling ved Fjorden
Livret på efterskolen: Pizza
Yndlingssted: Opholdsstuen og hallen
Linjefag: Boldspil og Outdoor
Yndlingsfag: 10Håndværk
Forelsket på efterskolen: Nej
Fremtidsdrømme: Salgsassistent i supermarked