Fjordvang Efterskole søger barselsvikarer pr.1/1 2025
Vikariaterne løber frem til 31/12 2025 med mulighed for forlængelse
Vi søger lærere der brænder for efterskolelivet, og som har nemt ved at skabe relationer til eleverne. Vi forventer du er holdspiller, med modet til at kaste dig ind i et ansvarsfuldt job, samt at du er initiativrig både i samspillet med eleverne og kollegerne.
Du skal kunne undervise i flere af følgende fag; idræt, dansk, matematik, engelsk, medborgerskab, linjefaget kunst, og projektfaget Kickstart. Der er også plads til, at du byder ind på efterskolens øvrige fag.
Det er 80-100% lærerstillinger hvor du skal være klar til at indgå med tilsyn og vagter. Der er tilknyttet en funktion som familiegruppelærer til vikariatet
Vi tilbyder:
- et udviklende arbejdsmiljø, med masser af spændende udfordringer
- et stærkt hold, af dygtige og ambitiøse kolleger
- gode og mangeartede faciliteter
- en skole i naturskønne omgivelser ved Ringkøbing Fjord,
- en hverdag med tætte elevrelationer
- en arbejdsplads hvor holdet er vigtigere end individet
Fjordvang er ”Efterskole-Classic”. Vi er bevidste om at være hele Danmarks efterskole, derfor har vi et bredt tilbud af linjefag, og boglige spor der favner hele flokken. Vi ønsker at være en efterskole, med hjertet på rette sted.
Vi ser frem til at høre fra dig – og vi vil meget gerne fremvise skolen og uddybe vores værdier og vision.
Oplysninger om skolen findes på vores hjemmeside. www.fjordvangefterskole.dk
Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Ansøgningsfrist torsdag d.7.november, samtalerne finder sted i uge 46
Henvendelse til forstander Jacob G. Jørgensen 50546567 jgj@fjordvangefterskole.dk