Nyt teknologihus og metalværksted indviet

Ambitiøst byggeri sætter ny standard i efterskoleverdenen

Godt 350 spændte, glade og forventningsfulde ansigter havde søndag 7. januar  fundet vej til Fjordvang Efterskole og vores Grand Opening af det nye teknologihus og metalværksted. Se stort fotogalleri fra indvielsen.

Tusind tak til hver og en af jer. I var alle med til at gøre dagen festlig og mindeværdig.

Med det nye, markante byggeri sætter Fjordvang en ny standard for faciliteterne i teknologi og metal i efterskoleverdenen, ligesom vi markerer os som en ambitiøs efterskole, der forener et højt fagligt niveau inden for både boglige og praktiske fag.

Det nye teknologihus er et digitalt fyrtårn og en innovationslegeplads, hvor eleverne bliver klogere på alt fra 3D print, lasercutter og megaprint til produktudvikling og iværksætteri.

I det nye metalværksted er der skruet op for ambitionerne og skabt et læringsmiljø, hvor eleverne lærer at bruge håndværktøj og maskiner og bliver dygtigere til at designe og udvikle innovative løsninger i metal.

Nu glæder vi os til at tage de nye lokaler i brug, og vi kan godt afsløre, at eleverne står og tripper for at slå sig løs i slaraffenland.

Tak til alle for en fantastisk dag.

Støttet af Tietgenfonden

Byggeriet er støttet af Tietgenfonden, der støtter almennyttige aktiviteter, der fremmer vækst i erhvervslivet med særligt fokus på kvalitet og stolthed i håndværksfagene.

Tak til alle for en fantastisk dag

I gjorde dagen festlig og mindeværdig

Se filmen om Fjordvang

Nuværende og tidligere elever fortæller om deres efterskoleår