Rasmus og Sune fortæller om linjefaget Metal på Fjordvang Efterskole
Mit navn er Rasmus. Og jeg hedder Sune. Og vi går på Metal på Fjordvang Efterskole. Jeg har valgt Metal, fordi jeg synes det lyder spændende, og så kan jeg bruge det i fremtiden til en uddannelse og til mit job som mekaniker.
Jeg har valgt Metal, fordi at jeg synes, det er spændende, og de har nogle rigtig fede maskiner herovre, som vi kan bruge frit. På Metallinjen lærer jeg at skrue i motor og svejse. Og så lærer vi også en masse andre forskellige ting.
Vi har et værksted med rigtig meget plads og masser af maskiner til at teste og afprøve alle mulige ting. F.eks. har jeg taget min egen scootermotor med herop. Hvor man så kan bygge på den i metaltimerne, indstille den og køre den ind.
I Metal laver vi ikke kun på vores egen scooter og havetraktor. Vi laver også reoler, borde og skabe til resten af skolen. Det er ikke kun i timerne, vi er over i værkstedet. Vi er her også i vores fritid sammen med vores venner, hvor vi så kredser rundt om den samme fælles interesse, som er at skrue i vores motorer og få skiftet dæk.